Står du og mangler inspiration til din næste weekendtur? Skal din kæreste have en romantisk tur udenbys? Skal hele familien afsted mod nye oplevelser? Så behøver det ikke nødvendigvis at være på en af de store adresser i udlandet. Man kan faktisk få sig en ordentlig én på opleveren herhjemme i lille Danmark. Så drop Barcelona, Rom og Paris, og tag til vores helt eget Paris i Norden – Aalborg.
Der er rigeligt at tage sig til. Alt lige fra kunstmuseum til zoologisk have. Derudover er Aalborg kendt for sit karneval, som rummer alle aldre, men nok mest er for det yngre publikum, som bruger Aalborgs gader til fest og farver, hvor alle er klædt ud og fester igennem hele Aalborg med høj musik, fest og farver. Hvis festen bliver for meget, kan du gå på opdagelse i Musikkens Hus, som naturligvis rummer musikalske oplevelser, men som bestemt også er en arkitektonisk perle! De mange vægge, trapper, vinduer og udskæringer snor sig mellem hinanden og skaber et visuelt fantastisk syn. Frokosten kan nydes i Musikkens Spisehus, hvorefter du kan gå en tur lang havnefronten.
Hvis du er mere til naturen, så er der også fantastiske muligheder for dette i og omkring Aalborg. Ruterne inviterer både til gåture men bestemt også cykelture. Der er ofte events på ruterne såsom guidede cykelture, løbeklubber, fælles Pokémon GO ture, hvor I fanger Pokémon osv. Hvis du ikke kan få nok af naturen, så støder du måske ind i Danmarks ældste forlystelsespark, som ligger inde midt i skoven nemlig Fårup Sommerland. Der er alt fra Den Røde Baron og Egerntårnet for de helt små og Orkanen for de voksne, som både kører over og under vandet. Hvis du besøger Fårup Sommerland i de varme dage, så er har de Danmarks største vandland. Der er derfor rig mulighed for en action fyldt dag fyldt med fart i både vandet og luften.
Når dagen er omme, kan du bruge aftenen på at opleve Aalborgs hyggelige gade, drikke en øl på Jomfru Ane gade eller spille et hyggeligt brætspil på én af byens caféer eller barer. Muligheder er der mange af, og det er bare at komme afsted, så du kan opleve Nordens Paris Aalborg.