Jul i familien

Jul i familien

De fleste glæder sig som små børn til julen, hvor by og land pyntes med lys, juletræer og nisser. Alle håber på en hvid jul, så der kan bygges snemænd, laves sneengle og lege sneboldskamp. Mor står i køkkenet og forbereder mad og lækkerier, imens julefilmene kører i baggrunden og tankerne florerer omkring adventsgaver til børnene. Julen er hjerternes og familiens fest, hvor der bruges tid med dem, som står én allernærmest.

 

For de fleste er julen forbundet med lækker mad, det er nok kun børnene, som har fokus målrettet mod pakkerne. Maden er ofte forskellig fra familie til familie, hvor der naturligvis er gengangere såsom flæskestegen og anden. Hvis du mangler inspiration til juleaftensmaden, så er Valdemarsro jul af Ann Christine Hellerup Brandt et godt bud.

 

Hvis I trænger til en oplevelse og gøre ventetiden kortere for de små i familien, så kunne en tur i tivoli i København være en god destination til at komme i ekstra julehumør! Hvis I allerede har oplevet det, og gerne vil se noget andet, så kunne et smut over grænsen til Flensborg være et rigtig godt alternativ! Der kører mange busser fra Danmark og ned til julemarkedet, hvorefter de tager jer retur igen. Flensborgs julemarked er inspireret af de skandinaviske lande, så du vil finde det let genkendeligt. Der er mange små træboder, som sælger alt fra kandiserede æbler til små pyntenisser. Derudover er der naturligvis en masse lys og farver, som lyser hele den gamle bydel op i Flensborg.

 

Når børnene er trætte efter en lang december dag fyldt med oplevelser, julestemning og lækre sager, så er det tid til, at de voksne kan hygge sig. Det kunne være med en lækker julebryg eller gløgg. Det kunne kombineres med en god bog såsom Camilla Läckbergs Nattens børn, så du kan tænke på lidt andet end julen. Hvis du derimod gerne vil køre julestemningen fuldt ud, kan du naturligvis sætte The Julekalender eller Alene hjemme på tv’et og få dig et godt grin!

 

Vi håber, I er klar til en fantastisk december måned med familie og venner! Det er et af årets højdepunkter så nyd hvert et minut!